Spørgsmål og svar
Se svarene på de mest stillede spørgsmål om projektet.
Det er overvejelser, der vægter tungt i udformningen af byggeriet. Det forslag, der blev præsenteret på online statusmøde 29 januar 2025, er trykprøvet hos Byggeri, der er bygningsmyndighed ved Aarhus kommune. Her har vi fået en indledende, positiv tilkendegivelse ift. at få godkendt byggeprojektet baseret på en helhedsvurdering.
I forhold til skygge- og indbliksgener har vi arbejdet aktivt med at reducere disse mest muligt. De bygninger, der ligger på nedre boldbaner, er ikke er højere end trætoppene og kaster forventelig ikke længere skygger end dem, der allerede er i dag. Den høje bygning ved hovedbygningen lægger sig i den nuværende bygnings skygge. Der kan opstå skyggegener for enkelte naboer i relativt korte tidsrum om foråret og efteråret. Indbliksgener tager vi højde for ved placering af vinduer i bygningerne.
I forbindelse med parthøring af naboer i projektet vil materiale, der belyser indsigt, lys og skyggeforhold blive fremsendt til naboer. Man kan også se vejledende simulering af sol og skygge i Aarhus Kommunes 3D-bymodel for Risskov Skole.
Når vi samler fagene i huse og i nærhed af hinanden, giver det mulighed for at arbejde med indretning af faget på nye måder, der understøtter forskellig typer undervisning. Det giver også mulighed for at arbejde med udearealerne, der støder op til faglokalerne, så de kan bruges til udeundervisning. Og så er der nogle helt lavpraktiske fordele, der handler om indkøb af udstyr, som kan deles på tværs af lokalerne.
Ja, det er det. En skolemadsordning i Aarhus Kommune skal:
- Understøtte og højne læringsudbyttet i folkeskolen, herunder børnenes dannelse, udvikling og trivsel.
- Bidrage til øget integration, inklusion og styrke demokratiske børnefællesskaber med måltidet som et fælles tredje.
- Forebygge mental og fysisk mistrivsel samt forskelle i adgang til sund og nærende mad.
- Bidrage til at styrke lokalsamfundet og foreningslivet omkring skolen, bl.a. med adgang til lokalproduceret mad og køkkenfaciliteter.
- Bidrage til den grønne omstilling gennem sunde og bæredygtige måltider i skolen.
På Risskov Skole arbejder vi blandt andet med at etablere snitflader – både fysisk og pædagogisk - med de to madkundskabslokaler, der bygges i relation til produktionskøkkenet. Her kan elever komme i praktik og på den måde blive kompetente i ’rigtige’ erhvervsomgivelser.
Det er Byggeri - bygningsmyndighed ved Aarhus kommune - der udpeger de naboer, der deltager i nabohøringen. Vi har i projektstyregruppen ingen indflydelse på dette.
Vær opmærksom på, at alle kommende begivenheder kan ses på deltag.aarhus.dk. Her kan du også skrive dig op til nyhedsbrev, så du får en advisering, når der er nye begivenheder i Risskov-området.
Invitationer via e-Boks skal opfylde forskellige krav og bruges typisk i forbindelse med myndigheders høringer af f.eks. byggeprojekter.
Alle kommende begivenheder i forbindelse med Risskov Skole projektet, kan fremadrettet ses på deltag.aarhus.dk. Her kan du også skrive dig op til nyhedsbrev, så du får en advisering, når der er nye begivenheder i Risskov-området.
Byggeri er Aarhus Kommunes bygningsmyndighed. De sagsbehandler byggeprojektet mhp. at vurdere hvorvidt byggeriet opfylder gældende lovkrav. Det er også Byggeri, der i forbindelse med byggesagsbehandlingen gennemfører partshøringer, herunder nabohøringer.
Risskov Skole er en bevaringsværdig bygning med en høj bevaringsværdig. Bevaringsværdige bygninger vurderes på en skala fra 1-9, hvor 1 er det højeste. Risskov Skole har en værdi på 2, fordi bygningen er et fremtrædende eksempel inden for dens slags, når det kommer til arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse.
Se vurderingen af Risskov Skole som bevaringsværdig bygning her.
Lokalt Kulturmiljøråd rådgiver Aarhus Kommune i forbindelse med kulturhistoriske og bygningskulturelle helheder og enkeltelementer i den fysiske planlægning. Rådet yder faglig og uvildig rådgivning med henblik på at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier i den kommunale planlægning. Dette omhandler fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistoriske træk og kulturhistoriske sammenhænge. Udtalelser fra rådet bliver løbende fremsendt til Aarhus Kommune i forbindelse med plan- og byggesager, der indeholder væsentlige kulturhistoriske helheder og bevaringsinteresser.
Læs mere om Lokalt Kulturmiljøråd her.
Lokalt Kulturmijøråd er inddraget tidligt i udviklingen af dette byggeri, da Risskov Skole har en bevaringsværdig klasse 2 og derfor af særlig betydning for Risskov og Aarhus kommune som helhed.
Se vurderingen af Risskov Skole som bevaringsværdig bygning her.
Det er et krav fra myndighed og byggesagsbehandling, at projektet arbejder aktivt med Aarhus Kommunes arkitekturpolitik. På Risskov Skole arbejder vi med alle arkitekturpolitikkens pejlemærker. Det drejer sig blandt andet om pejlemærket #5 Vi bygger videre på historien, hvor vi tager afsæt i Risskov Skoles historie og arkitektur af høj bevaringsværdig.
Læs Aarhus kommunes Politik for Bykvalitet og Arkitektur her.
Det er ikke et myndighedskrav at bevare træerne på skolens grund, men Aarhus Kommune ønsker at bevare træerne i videst muligt omfang. Derfor har vi udpeget ikoniske træer og særlige såkaldte plantebælter, vi arbejder på at bevare, da det er uerstattelige træer og plantebælter, der har afgørende betydning for dyr, insekter og børnenes trivsel og læring.
Aarhus Kommuneplan 2017, RAMME 150221OF er gældende for skolens matrikel. Læs mere om kommuneplanen her.
For området gælder Byplanvedtægt nr. 1. Vedtægten svarer næsten til det vi i dag kalder for lokalplan. Læs mere om Byplanvedtægt nr. 1, der er gældende for skolens matrikel her.
Matrikelnummer: Matrikel nr. 5ar
Ejerlav: Vejlby By, Risskov
Matrikelstørrelse = 26.760 m2
For Risskov Skoles matrikel er der tre regelsæt, vi skal arbejde indenfor, når vi ser på højden af bygningerne:
- Byplanvedtægt 1: Det som man kaldte lokalplaner før i tiden. Byplanvedtægten angiver ikke en maksimal højde for den nye bebyggelse af skolen.
- Kommuneplansramme: Kaldet for 150221OF, som giver mulighed for bebyggelse op til 12 m.
- Bygningsreglementet 2018 (BR18): Her har vi en byggeret på op til 8,5 m i højden (jf. BR18 § 176). Når denne overskrides, skal der foretages en helhedsvurdering (jf. BR18 § 187-188), hvor der blandt andet skeles til gældende kommuneplanramme.
Der er derfor ikke en ret til bebyggelse med en højde over 8,5 m (eller over 12 m), men bygningsmyndigheden har mulighed for at godkende højere højder ud fra en helhedsvurdering.
For Risskov Skoles matrikel er der tre regelsæt, vi skal arbejde indenfor, når vi ser på matriklens bebyggelsesprocent:
- Byplanvedtægt 1: Det som man kaldte lokalplaner før i tiden. Byplanvedtægten angiver ikke en maksimal bebyggelsesprocent for bebyggelsen af matriklen.
- Kommuneplansramme: Angiver en bebyggelsesprocent på 45%
- Bygningsreglementet 2018 (BR18): Giver en byggeret på op til 45 % (jf. BR18 § 170). Når denne overskrides, skal der foretages en helhedsvurdering (jf. BR18 § 187-188).
Vi er i dialog med Byggeri omkring bebyggelsesprocent, der på baggrund af de udførte mulighedsstudier fra maj 2024 er positive for at give dispensation til at øge bebyggelsesprocenten til cirka 53%. Mulighedsstudierne er beskrevet på hjemmesiden. Den endelige godkendelse afhænger dog af partshøring i forbindelse med myndighedernes behandling af sagen.
Da lokalplanen angiver en max højde på 12 meter, får de tre strategier et relativt ens udtryk. Vi skal overholde myndighedskrav, hvorfor det ikke er muligt at tegne et højhus på grunden.
De tre forslag adskiller sig ved, at de forholder sig på tre forskellige måder til uderummet. En er meget åben i strukturen, en er mere samlet omkring gårdrum, og den sidste er en blanding af de to.
Derudover kan det tilføjes, at strategierne fra foråret 2024, er de absolutte første skitser, hvor der endnu ikke taget højde for materialer og form, men derudover er fokuseret på mulige placeringer og størrelser.
Det er en løbende proces at se på alle skolens arealer både ude og inde. Indtil videre beskæftiger vi os med:
- Hvordan vi kan transformere eller nedrive pedelboligen til fordel for noget nyt.
- Hvordan vi kan give forstanderboligen en ny funktion, f.eks. som lærerforberedelse, da den ikke egner sig til klasserum.
- Om loftrummet over aulaen eventuelt kan bruges til ventilationsanlæg.
- Om taget over aulaen eventuelt kan begrønnes med sedumtag.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så vil et nyt byggeri optage en del af udearealet. De tre mulighedsstudier har vist, hvor meget bygningerne ca. vil fylde på grunden. I det videre arbejde ser vi på, hvordan vi kan øge kvaliteten af udearealerne og mindske bygningsaftrykket.
Vi har blandt andet nedsat en pædagogisk arbejdsgruppe, der skal arbejde med at bringe udearealerne i spil på bedst pædagogisk vis. Derudover arbejder vi med at indhente et datagrundlag, der kan understøtte og kvalificere vores beslutninger, og vi ser på sammenlignelige skoler i Aarhus Kommune, og hvordan antallet af børnenære udekvadratmeter pr. barn fordeler sig, altså ikke parkeringspladser mm.
Der vil undervejs blive arbejdet med at holde klimaaftrykket så lavt som muligt. Både ved at bygge med genanvendelige og regenerative materialer samt ved at designe med løbende livscyklusvurdering af byggematerialerne.
Derudover arbejder vi med at placere funktioner og bygningsdele i forhold til hinanden, så brugerne af skolen nudges til at cykle frem for at tage bilen.
Vi vil også bygge kompakt uden at gå på kompromis med kvaliteten i læringsmiljøerne og selve arkitekturen. Der er således mange parametre at skrue på i forhold til at arbejde med klimaaftryk og ressourceforbrug.
Hvis du er barn eller forældre til et barn på skolen, kan du henvende sig til skolebestyrelsen.
Hvis du er medarbejder på skolen, kan du henvende dig til Risskov Skoles Med-udvalg.
Hvis du er borger i Risskov, kan du henvende dig til Risskov Fællesråd. Fællesrådene er Aarhus Kommune samarbejdspartnere i lokalsamfundet. Læs mere om fællesrådene her.
Informationer om projektet vil blive delt via AULA, Risskov Fællesråds facebookgruppe samt her på hjemmesiden.
Derudover kan alle henvende sig til Mette Folmer, proces og projektleder ved Aarhus Ejendomme.
Mette Blicher Folmer
Aarhus Ejendomme
Telefon: 41 85 79 21
E-mail: meblf@aarhus.dk