Gå til hovedindhold

Dit barns faglige udvikling

Det er vigtigt for os, at alle elever kan mærke, at lærerne og pædagogerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen.

  • Læs op

Indhold

    Dit barns faglige udvikling  

    På Risskov Skole har vi fagligt kompetente lærere og pædagoger, som alle understøtter børns læring, trivsel og dannelse. Vi vægter undervisningskompetence i fagene højt, og efteruddanner løbende lærerne inden for undervisningsfagene.   

    Lærerne og pædagogerne er organiseret i årgangsteam, og de arbejder tæt sammen og med fælles ansvar for alle årgangens elevers læring, trivsel og dannelse. Relationsarbejdet har afgørende betydning for læringsmiljøet i en klasse, og eleverne kan mærke, at lærerne og pædagogerne er opmærksomme på dem, og tager ansvar for den gode stemning i klassen.  

    Lærerne følger elevernes faglige progression ved hjælp af iagttagelser, test, samtaler, vurdering af elevprodukter osv. Hvis en elev ikke udvikler sig fagligt som forventet, vil læreren reagere på det, og der kan fx etableres særlige faglige indsatser i samarbejde med skolens støttecenter.  

    Derudover råder skolen over en række ressourcepersoner inden for fagene dansk, matematik og engelsk, samt AKT-vejledere, specialuddannede lærere inden for læremidler og it samt kollegiale vejledere, som kan understøtte en intern faglig kompetenceudvikling. 

    Sidst opdateret: 06. juni 2024